Preview Mode Links will not work in preview mode

Soundvenue streamer


Nov 17, 2020

Gigantserien ’The Crown’ er tilbage på Netflix, mere hypet end nogensinde før takket være introduktionen af en ny, længe ventet hovedkarakter:

Prinsesse Diana.

Sæson fire optrevler således den purunge Dianas (Emma Corrin) forhold til prins Charles (Josh O’Connor) med alt hvad dertil hører af drama og knuste drømme – men hvor meget af serien er ren fantasi, og hvad har rødder i virkeligheden?

Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer, og vender også Gillian Andersons rolle som premierminister Margaret Thatcher samt serieskaber Peter Morgans fremtidige planer med sagaen.

Fra de bonede gulve i Buckingham Palace drager podcastværterne til et forarmet hillbilly-miljø i Kentucky i Ron Howards Netflix-film ’Hillbilly Elegy’, baseret på bogen af samme navn.

Amy Adams og Glen Close giver den fuld gas (og mere til) som forhutlet mor-datter-duo, men noget skurrer immervæk i historien, der oprindeligt havde et lettere kontroversielt budskab i centrum.

Lyt med!