Preview Mode Links will not work in preview mode

Soundvenue streamer


Mar 9, 2022

Sarte sjæle bør have en pude – eller en god ven – klar på sidelinjen under filmen ’Fresh’, der lige nu kan ses på Disney+.

For hvad der på overfladen ligner en sød romcom med to af tidens mest interessante stjerner – Sebastian Stan (’Pam & Tommy’, ’Avengers’) og Daisy Edgar-Jones (’Normal People’) – udvikler sig pludselig til lidt af et syret, sorthumoristisk mareridt, der konstant overrasker.

Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer, hvad der uden sammenligning er ugens mest opsigtsvækkende nye streamingtitel.

Inden da skal det dog handle om den stort anlagte HBO Max-serie ’Winning Time: The Rise of the Lakers Dynasty’, der fortæller historien om basketholdet Lakers vej til toppen.

John C. Riley og Adrien Brody fører an i serien, der er både instrueret og produceret af ’The Big Short’s Adam McKay – men har vi at gøre med en af årets helt store serie-slamdunks eller misser holdet nettet?

Lyt med!