Preview Mode Links will not work in preview mode

Soundvenue streamer


Feb 2, 2021

Emmy-vinderen Zendaya fortsætter sin superstjernekurs i denne måneds Netflix-film ’Malcolm & Marie’, skrevet og instrueret af selvsamme Sam Levinson, der også har skabt ’Euphoria’.

Der er dømt halvanden times parforholdsskænderi og spidning af hvide seeres blik på sorte kunstnere i filmen, der også har ’Tenet’s John David Washington på rollelisten (en liste, der i øvrigt kun består af to navne..).

Kan ’Malcolm & Marie’ leve op til pris-hypen og ’Marriage Story’-sammenligningerne, eller runger de lange monologer hult?

Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer – og vender så blikket mod 1980’ernes London i serien ’It’s a Sin’ på HBO Nordic.

Miniserien er skabt af Russell T. Davies (’Queer as Folk’, ’Years and Years’) og skildrer en gruppe unge, homoseksuelle mænds oplevelser, da aids-epidemien tager fart. Det er barskt stof, men castet er ungt og charmerende.

Spørgsmålet er bare, om det nu også er nok over de fem timer?

Lyt med, når Jacob og Lise dissekerer ugens to mest interessante titler på streaming.