Oct 13, 2021
Jep, den er god nok:
Der er ægte serieguld på programmet i ugens podcast, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich langt om længe har fået fingrene i en af årets mest ventede streamingtitler.
Det newzealandske powerhouse Taika Waititi og vennen Sterlin Harjo har begået en komedieserie med et helt unikt perspektiv, der udspiller sig i et lillebysamfund af indfødte amerikanere i Oklahoma.
Vor karismatiske hovedpersoner er fire teenagevenner, der begår småkriminalitet for at spare penge sammen til at rejse til Californien – men en rivaliserende ungdomsbande og snigende identitetskriser lægger stadigt større pres på dynamikken.
Begge værter er solgt til stanglakrids, men inden de fortaber sig i lovprisninger, runder samtalen også Dave Chappelles nye, stærkt omdiskuterede Netflix-special ’The Closer’.
Og her er der knapt så mange hænder i luften ...
Lyt med!
Denne episode af Soundvenue Streamer præsenteres i samarbejde med YouTv.